Adfærdsproblemer er et stigende problem hos de danske husdyr, og de kan være enormt stressende både for dyr og ejer. Vi tilbyder at udarbejde et individuelt tilrettelagt træningsprogram til det enkelte dyr. Ingen problemer er ens, derfor ser vi altid på dyrene individuelt.
Vi afsætter 1,5 time til en adfærdskonsulation. Her taler vi om hvilke problemer der måtte være, vi laver observationer, tester dyrets adfærd med forskellige øvelser, ligesom vi afdækker forskellige årsager og faktorer, som kan påvirke udfordringerne. Herefter gennemgår vi hensigtsmæssige løsningsmodeller. Vi arbejder med dyret, og finder sammen den løsning der passer dyr og ejer bedst.
Som oftest aftaler vi desuden, at vi efterfølgende følger op på konsultationen pr. mail, telefon eller med en opfølgende konsultation, alt efter behov.
Problemerne er ikke løst efter konsultationen. Selve behandlingen foregår efterfølgende og som et led i dagligdagen, hvor ejerne skal træne sig ud af problematikken. Nogle problemer er lettere løst end andre. Det kan være et hårdt arbejde for ejerne, som i mange tilfælde er nødt til at ændre rutiner omkring dyret i dagligdagen og implementere nye øvelser og andre initiativer.
Vores job er at afdækker årsager, sammenhænge og at lægge den helt rigtige plan og instruere ejeren i at udføre den. Derfra er det ejeren, som kommer på arbejde, og vi støtter naturligvis med opfølgning og supervision i processen, alt efter det enkelte dyrs individuelle behov.
I nogle tilfælde supplerer vi adfærdstræningen med en tur til dyrlægen, Bachs Blomsterremedier, kosttilskud eller fysisk afbalancering såfremt det viser sig, at der er basis for dette.
I nogle tilfælde er det ikke nødvendigt med en hel adfærdskonsultation, individuelle træningssessioner (enetimer) kan ofte være det bedste alternativ, hvis problemet ikke er så omfattende.
Hos os varetages adfærdskonsultaioner af Maryann Kayleopee, Renée Kristiansen og Bettina Hvidemose
Kontakt os gerne for booking eller nærmere information.
Mange typer uønsket adfærd hos hestene, er i virkeligheden ganske naturlig adfærd, som desværre er problematisk hos vores tamme heste.
Vi ved, at hestene er byttedyr, hvormed angst og flugtreaktioner ligger lige for i mange situationer. Dermed er disse blandt de hyppigst forekomne adfærdsproblemer hos heste. Stress, stereotyp adfærd, aggressivitet, håndteringsproblemer, trailerlæsningsudforinger og mange andre typer uønsket adfærd, er også blandt de problemer, som vi ofte støder på.
Vi afklarer, vejleder og underviser ejeren, og tager de første praktiske skridt sammen med hesten. Derefter er det ejeren selv, som arbejder videre med den træningsplan, som vi når frem til.
Hos hestene skyldes en høj andel af adfærdsproblemer, at hesten er smertepåvirket, går med uhensigtsmæssigt/utilpasset udstyr, eller andre eksterne faktorer, så som staldmiljø eller lignene. Derfor ser vi ikke kun på hvordan vi kan igangsætte hensigtsmæssig adfærdstræning, men vi arbejder med at komme hele vejen rundt, og afdække muligheden for andre bidragende faktorer, som vi potentielt kan skrue på.
Af og til kan det være svært for hundene at fungere i vores menneskeskabte verden. Vi har tilpasset hverdagen efter menneskenes ønsker og behov, men det passer ikke nødvendigvis godt til hundene. De har drifter og instinkter, de er flokdyr, de kan blive stressede og de kommunikerer helt anderledes end vi gør. Dermed er megen af den uønskede adfærd, som vi kalder problemadfærd egentlig helt naturlig adfærd for hundene, den passer bare ikke ind, når hundene skal fungere sammen med os i en dagligdag. Derfor skal vi ofte øve os i at blive bedre til at optimere kommunikationen og forståelsen mellem hundene og os selv.
Der er utrolig mange potentielle årsager til adfærdsproblemer hos hunde. Nogle kan lægge helt tilbage til hundens start på livet. Andre har oplevet chok og traumer senere i livet. Der findes også medicinske årsager, genetiske dispositioner og meget mere. I langt de fleste tilfælde, kan vi nå rigtig langt ved at optimere samarbejdet, lavet hensigtsmæssige øvelser og måske ændre på rutiner i hverdagen.
Angst, aggressivitet, alene hjemme problemer, stress, hyperaktivitet, almene træningsproblemer og meget andet, er blandt de problemer vi typisk ser til adfærdskonsultationer.