Hos Center for Dyreterapi i Hirtshals, nær Hjørring, tilbyder vi fysioterapi til hunde, men hvad er fysioterapi egentlig? Fysioterapi til hunde fokuserer på at forbedre hundens fysiske funktion, mobilitet og generelle velvære. Det ligner på mange måder den fysioterapi, som mennesker modtager, og er ofte brugt til at hjælpe hunde med at komme sig efter skader, operationer eller tilstande som gigt.
Fysioterapi omfatter en række teknikker og øvelser, der er designet til at forbedre hundens bevægelse, reducere smerter og fremme heling. Det kan inkludere massage, strækøvelser, hydroterapi (også kaldet vandterapi), og specifikke træningsøvelser. Målet er at gendanne eller forbedre hundens fysiske funktion og livskvalitet.
Der kan være forskellige årsager til, at hunde kan have brug for fysioterapi:
Vi arbejder udelukkende med muskler, sener, ledbånd og led, som er ansvarlige for en stor del af de nævnte problemer. Udover dette er det naturligvis vigtigt, at vi udelukker andre fysiske problemer, årsager eller ubalancer i samarbejde med en dyrlæge eller en anden fagperson. Er vi i tvivl, har vi et rigtig godt samarbejde med flere dyrlæger og henviser altid til dem, hvis det er relevant.
Vi benytter fysiurgisk terapi samt forskellige fysioterapeutiske teknikker, herunder træning og genoptræning.
Fysioterapi kan virke forebyggende for hunde. Regelmæssig fysioterapi hjælper med at holde hundens muskler og led stærke og fleksible, hvilket kan forebygge skader, især hos aktive eller ældre hunde. Desuden kan fysioterapi bidrage til at identificere og afhjælpe problemer tidligt, før de udvikler sig til mere alvorlige tilstande.
Træningen kan også forbedre hundens balance og kropsbevidsthed. For hunde, der deltager i sport eller fysisk krævende aktiviteter, kan fysioterapi være med til at optimere præstationen og reducere risikoen for langvarige skader.
OBS! Vi stiller ikke diagnoser, da dette er forbeholdt dyrlæger og andre fagpersoner på området. Ligeledes igangsætter vi ikke fysioterapi på hunde med skader eller sygdomme, som ikke først er blevet udredt af en dyrlæge!
Du er altid meget velkommen til at kontakte os og høre mere om fysioterapi til hunde i Hirtshals. Du kan ringe til os på 31 20 35 20 eller sende en besked på info@dyreterapi.dk.
Hos Center for Dyreterapi tilbyder vi træning i vand som en del af fysioterapien! Vi tilbyder 2 typer vandtræning, alt efter hvad der passer til den enkelte hund og dens problemstillinger. Vi råder over vores egen hundesvømmehal samt et vandløbebånd.