JEG HEDDER BETTINA HVIDEMOSE OG ER INDEHAVER AF CENTER FOR DYRETERAPI, SOM JEG HAR DREVET SIDEN 2005
Jeg har altid haft dyr omkring mig, og har altid vist at jeg gerne ville arbejde med at hjælpe dyr og deres ejere.
Viden om dyrenes adfærd og indlæring, danner grundlag for det meste af mit arbejde, som også indbefatter fysiurgisk terapi, rehabilitering og osteopati til heste og hunde.
"Denne brede viden om dyrs adfærd, indlæring og hvilke mekanismer der påvirker dette, er fundamentet for mit arbejde. Dette gælder uanset om jeg i dag laver adfærdsterapi, træning eller fysiurgisk terapi. Den videnskabelige og jordbundne forståelse for dyrene, som disse forløb har givet mig, sikrer dig, at du altid får en objektiv vurdering af den problemstilling, som er relevant netop for dit dyr. Det gør også, at selvom jeg i nogle tilfælde bruger alternativer til konventionelle behandlingsmetoder, kun vælger terapiformer og produkter, som er videnskabeligt afprøvet, og som jeg kan stå inde for.
Rigtig mange adfærdsproblemer kommer som produkt af fysiske problemer. Eksempelvis er det sjældent et regulært adfærds/træningsproblem at hesten konsekvent smider sin rytter af, når denne sætter sig i sadlen. Dette er ofte et spørgsmål om, at hesten har ondt i ryggen. Derfor var det naturligt for mig at videreuddanne mig i fysiurgisk af dyr, som i dag udgør en lige så stor del af forretningen, som adfærdsterapi og træning. Jeg har gennemført kurser og uddannelsesforløb i massage, udstrækning, kranio sakral terapi, ledmobilisering, equine touch, intelligent touch, akupressur, laserterapi, osteopati og meget mere - til både hund og hest. I den forbindelse vil jeg dog pointere, at jeg arbejder med blid ledmobilisering som supplement til massage m.m., men at regulære kiropraktiske behandlinger skal foretages af en dyrlæge, som er videreuddannet i dette. I Danmark er det ikke lovligt for andre end dyrlæger at behandle dyr med akupunktur, derfor bruger jeg laser, elektriske impulser eller tryk til stimulering af akupunkturpunkter i stedet for nåle. Se mere om mine uddannelser, gennemførte kurser m.v. under CV længere nede på siden. Mit mål er at hjælpe dyr med såvel fysiske som adfærdsmæssige problemer. Jeg videreuddanner mig løbende og deltager i kurser og konferencer i udlandet flere gange om året. Der er hele tiden flere teknikker, som kan læres, ligesom mange tilgangsvinkler er under løbende udvikling. I tillæg til ovenstående har jeg gennemført en lang række enkeltstående kurser og deltaget i relevante foredrag, der supplerer mine uddannelser, så jeg hele tiden er opdateret på den nyeste viden indenfor mine arbejdsområder"
DYREADFÆRD
Gennem uddannelsen som dyreadfærdskonsulent (BSc ABT) og en række efterfølgende efteruddannelsesforløb inden for området, har jeg tilegnet mig en såvel dyb som bred viden omkring adfærd, adfærdsproblemer og etiske, evidensbaserede løsninger på disse.
FYSIURGISK TERAPI
Gennem diverse uddannelsesforløb og enkeltstående kurser i osteopati, massage, kranio sakral terapi, ledmobilisering, akupressur, laserterapi m.v. har jeg lært at undersøge for spænding og nedsat bevægelighed i relation til muskler og led hos heste og hunde. Desuden har jeg naturligvis lært at bruge teknikker, som er gunstige i relation til reduktion af spænding og øgning af bevægelighed. OBS: ALTID i samarbejde med dyrlæge, hvor dette findes relevant.
TRÆNING
Gennem uddannelserne som heste- og hundeadfærdsinstruktør og efterfølgende uddannelsesforløb, har jeg tilegnet såvel teoretisk som praktisk viden og erfaring indenfor positiv og vidensbaseret træning af heste og hunde.
Desuden er jeg uddannet havpattedyrstræner og fast tilknyttet konsulent på dette område hos Nordsøen Oceanarium.
GENOPTRÆNING
I relation til uddannelserne i fysiurgisk terapi har jeg suppleret med viden og efteruddannelse i relation til genoptræning af heste og hunde, såvel efter operationer, som efter skader eller i relation til eksempelvis gigt og/eller dysplasier.
UNDERVISNING
Jeg blev i 2007 tilknyttet Etologisk Institut som underviser på dyreadfærdskonsulentuddannelsen, og efter stedet lukkede i 2009 har jeg fortsat arbejdet med at udbyde uddannelses- og kursusforløb indenfor dyreadfærd, træning. Efter en del forespørgsel på dette, har vi de seneste år også udbut kurser og uddannelser indenfor massage og fysiurgisk terapi.
Se mere på www.dyreuddannelser.dk
KOSTTILSKUD M.V.
Som supplement til såvel adfærdsterapi samt fysiurgisk terapi og genoptræning, kan det være relevant at supplere med relevant kosttilskud eller naturmedicin. Jeg har deltaget i en række kurser og uddannelsesforløb omkring disse emner, og har stor interesse i ernæringens indvirkning på adfærd og fysik.
Som supplement til arbejdet i Center for Dyreterapi, har jeg (haft) følgende faste samarbejder:
2001 - 2007: Afløser i formidlingsafdelingen - Nordsøen Oceanarium
2007 - 2009: Daglig leder, dyreadfærdsterapeut og underviser - Etologisk Institut
2007 - nuværende: Ekstern konsulent på sæltræningen + underviser i skoletjenesten hos Nordsøen Ocenarium
2008 - 2022: Fast underviser på sommer-hundekurser hos Vrå Højskole
2009 - 2013: Fast underviser på hundelinjen på Vittrup Efterskole
2009 - nuværende: Adfærdsbehandler for Hjørring Dyrehospital
2009 - nuværende: Underviser på www.dyreuddannelser.dk
Bettina Hvidemose påbegyndte uddannelse inden for terapi til dyr i 2002. Nedenstående starter ved 2004, da årstallene markerer afslutning af de forskellige forløb. Siden da, har hun gennemført følgende kombination af alt fra relevante aftenforedrag til flere år lange forløb: