Når vi arbejder med fysioterapi, bruger vi aldrig en terapiform alene. Vi kombinerer de forskellige redskaber og tilpasser således teknikerne, så de passer optimalt netop til din hest eller hund.

De massageteknikker vi bruger, tager udgangspunkt i "Intelligent Touch" og den traditionelle, svenske massage. Ud over dette bruger vi triggerpunkter, stresspunkter, specialmassage, trykpunkter og pain points. I tillæg er vi inspireret af "holistisk massage" til mennesker, hvor vi ser på de forskellige muskler ud fra et synspunkt fra traditionel kinesisk medicin.

Denne kombination er en effektiv helhedsorienteret sammensætning af forskellige terapiformer der primært fokuserer på afbalancering af fysiske ubalancer i bevægeapperatet.

Massage til dyrene har mange gavnlige egenskaber:

  • Øger blodcirkulation og dermed ilttilførsel til det område af kroppen, der bliver påvirket. Ikke bare den enkelte muskel som påvirkes, har glæde af ilttilførslen. Også bindevæv, sener og ledbånd påvirkes positivt af massagen.
  • Fremmer udskillelse af affaldsstoffer og mælkesyrer, der kan være årsag til ømhed og hårdhed i musklerne.
  • Øger elasticitet i muskler, sener og ledbånd. Dette giver styrke og fremmer normalt bevægemønster.
  • Dette tilsammen forebygger skader og fremmer præstation.
  • Desuden bruges massagen som "opvarmning" inden anden form for afbalancering - eksempelvis kranio sakral terapi eller ledmobilisering.