• Om os
    • Bettina Hvidemose
    • Majken Pedersen
    • Susanne Olesen
    • Renée Kristiansen
    • Maryann Kayleeope
    • Faciliteter
    • Bogudgivelser
    • Procedurer ved syge dyr
  • Adfærdsterapi
  • Træning
    • Hundetræning i Hirtshals & Vrå
    • Rideundervisning
    • Individuel hestetræning
    • Enetimer hundetræning
  • Fysiurgisk Terapi
    • Fysiurgisk terapi til hest og hund
    • Vandløbebånd til hunde
    • Fysioterapeutisk træning - hest
    • Fysioterapeutisk træning - hund
  • Kurser
    • Kalender
    • Hvalpeaftener
    • Uddannelsesforløb
  • Ernæring
    • Ernæringsterapi
    • Foderrådgivning&Fodertjek
    • Hårcelletest
  • Kontakt & salg
    • Kontakt
    • Shop
    • Bachs Blomsterremedier
    • Privatlivspolitik

Fysiurgisk Terapi til heste og hunde





Hos os udføres fysiurgisk terapi til hest og hund af både Majken, Susanne og Bettina. Vi har hvert vores speciale, så du og dit dyr vil møde den af os, som bedst kan hjælpe netop dig og dit dyr.
Fysioterapi hos os dækker over en kombination af flere fysioterapeutiske teknikker:
* Massage
* Kranio Sakral Terapi
* Ledmobilisering
* Laserterapi
* Styke- og/eller genoptræning til dyret
Vi bruger ikke altid alle disse redskaber, men vi tilrettelægger den kombination, som fungerer bedst for dig og dit dyr.
Se mere om de forskellige terapiformer i menuen til venstre.

Rigtig mange adfærdsproblemer og træningsproblemer, hos både hunde og heste, stammer fra problemer i muskler eller led. Det kan være alt fra mindre muskelspændinger til nedsat bevægelighed i et led. Ud over dette kan smerter i alle afskygninger være årsag til problemer eller ændringer i dyrets adfærds- og reaktionsmønster.
Ud over adfærdsmæssige symptomer på fysiske problemer, ser vi ofte eksempler på heste som "bare ikke går rigtigt", virker "stive", har en "dårlig side" eller lignende.
Hvis hunden har fået en skade, har problemer med dysplasi, gigt eller skal genoptrænes, eksempelvis efter en ledoperation, er vores fysiurgiske teknikker også relevant i den sammenhæng.
Vi arbejder udelukkende med muskler, sener, ledbånd og led, som er ansvarlig for en stor del af de nævnte problemer. Ud over dette, er det naturligvis vigtigt, at vi har udelukket andre fysiske problemer/årsager/ubalancer i samarbejde med dyrlæge.
Er vi tvivl, har vi er rigtig godt samarbejde med flere dyrlæger og henviser altid til disse, hvis det er relevant.
OBS: Vi stiller ikke diagnoser eller igangsætter fysioterapi på skader (herunder haltheder), som ikke er udredt af dyrlægen først!




Vi ved fra en svensk undersøgelse, at 60 % af alle hunde har problemer med ryggen, dette svarer cirka til tallet hos mennesker.

Rygsmerter og spændinger kan eksempelvis være den direkte årsag til aggressivitet, inaktivitet eller anden variant af ændret adfærd.
Vi kender ikke med sikkerhed tallet for heste, men det er almindeligt antaget, at procentsatsen her er endnu højere. Et almindeligt bud er, at minimum 80 % af den danske hestepopulation har muskelspændinger og/eller dysfunktioner i bevægeapperatet i et eller andet omfang - langt det meste af dette kan afhjælpes relativt let!

Dette betyder eksempelvis, at mange rideproblemer kan løses gennem fysiurgisk terapi. Det kan være en god idé at få din hest tjekket for disse problemstillinger, selvom du kun mærker små detaljer, som kan forbedres. Der kan findes småting på langt de fleste heste, og ved at få styr på disse, viser det sig ofte, at det gør en stor forskel i hverdagen med træning og ridning.


Såfremt vi er er tvivl eller ikke har kompetencer til at arbejde med netop jeres problem, henviser vi, som nævnt, gerne til dyrlæger eller andre relevante eksperter.
I den forbindelse vil jeg nævne, at fysiske problemer som udgangspunkt altid hænger sammen med dyrlægen. Derfor henviser vi ofte til en dyrlæge, hvis vi er det mindste i tvivl, ligesom vi anbefaler at dyret er tilset af dyrlæge inden vi går igang med fysiurgisk terapi.


Læs mere om de forskellige vores forskellige redskaber nedenfor



Massage m.m.



Når vi arbejder med fysioterapi, bruger vi aldrig en terapiform alene. Vi kombinerer de forskellige redskaber og tilpasser således teknikerne, så de passer optimalt netop til din hest eller hund.

De massageteknikker vi bruger, tager udgangspunkt i "Intelligent Touch" og den traditionelle, svenske massage. Ud over dette bruger vi triggerpunkter, stresspunkter, specialmassage, trykpunkter og pain points.

I tillæg er vi inspireret af "holistisk massage" til mennesker, hvor vi ser på de forskellige muskler ud fra et synspunkt fra traditionel kinesisk medicin.

Denne kombination er en effektiv helhedsorienteret sammensætning af forskellige terapiformer der primært fokuserer på afbalancering af fysiske ubalancer i bevægeapperatet.

Massage til dyrene har mange gavnlige egenskaber:

* Øger blodcirkulation og dermed ilttilførsel til det område af kroppen, der bliver påvirket. Ikke bare den enkelte muskel som påvirkes, har glæde af ilttilførslen. Også bindevæv, sener og ledbånd påvirkes positivt af massagen.

*Fremmer udskillelse af affaldsstoffer og mælkesyrer, der kan være årsag til ømhed og hårdhed i musklerne.

* Øger elasticitet i muskler, sener og ledbånd. Dette giver styrke og fremmer normalt bevægemønster.

* Dette tilsammen forebygger skader og fremmer præstation.

* Desuden bruges massagen som "opvarmning" inden anden form for afbalancering - eksempelvis kranio sakral terapi eller ledmobilisering.



Kranio sakral terapi



Kranio Sakral Terapi er en blid påvirkning af dyrets krop, som efterhånden er kendt, udbredt og anerkendt, når det drejer sig om behandling af mennesker. De seneste år, har flere og flere dog også fået øjenene op for hvor effektiv denne afbalanceringssform er til dyr.

I KST påvirker vi fortrinsvist kranieknoglerne, samt korsbenet - men teknikkerne kan bruges overalt i kroppen, som et blidt, dybdegående supplerende til massage m.v.

Vi arbejder med blide stræk og tryk, der afspænder knoglerne i forhold til hinanden, dermed også musklerne, samt cerospinalvæsken og hjernehinderne.


Vi bruger blandet andet KST til afbalancering af:

*Problemer i bevægeapperatet

*Problemer i knogle- og muskelsystemer

*Muskelspændinger

*Problemer med led

*Balanceproblemer

*Stress


De Kranio Sakrale teknikker kan udføres på hele kroppen. De er blide, gør ikke ondt, men er ofte meget effektive.



Ledmobilisering



Mange muskelspændiger kommer af ubalancer og nedsatbevægelig i dyrets led. Dette kan handle om alle led i kroppen, men de led vi typisk kan påvirke er i hofte, bækken, ryg, lænd og nakkeområde.

Vi påvirker de relevante led med passiv bevægelse inden for den bevægelsesramme, som leddet burde kunne arbejde i, i din normale funktion - dette men henblik på igen at kunne opnå genetablere optimal bevægelse, balance og funktion i leddet.

Gennem teknikker, primært fra inspireret af blid osteopati og fysioterapi, kan vi hjælpe led til optimal bevægelse

Vi arbejder med blide teknikker, ikke skadelige, og henviser gerne til dyrlæge eller en kiropraktor, som har en anden og dybere uddannelse end vores, hvis der er mistanke om problemer, som kræver anden undersøgelse eller kraftigere teknikker.

Ledmobilisering suppleres altid med massage og også med KST for at afspænde relaterede muskler.

Er massagen ikke tilstrækkeligt kan andre hjælpemidler, så som påvirkning af akupunkturpunkter via laser, indgå i afbalanceringen.



Kontakt os gerne for en snak om hvad vi kan gøre for dig og dit dyr!



Laserterapi





Hos Center for Dyreterapi har vi to typer laserudstyr til heste og hunde. Laserterapi virker ved at sende en speciel type lys ind i cellerne. Når laser-lyset rammer de celler, som ikke arbejder optimalt, optimerer kroppen dens egen udrensnings- og ophelingsprocess. Desuden har laser flere gavnlige egenskaber:

  • Præcis og effektiv påvirkning af akupunkturpunkter uden brug af nåle.
  • Afslappende effekt på muskler. Eksempelvis bruges laser meget til de muskler, der er så ømme, at dyret spænder op, når vi forsøger at massere dem.
  • Mobilisering af immunsystemet.
  • Stimulerer heling og dannelse af nyt væv.
  • Stimulerer dræning.
  • Forøger blodgennemstrømning.
  • Smertereducerende.
  • Inflammationsreducerende.


    Desuden ved vi, at laserlyset trænger dybt ind i de celler det rammer. Cellerne omdanner lyset til ATP, der fungerer som energi til cellerne, der derved får mere energi til at udføre deres arbejde - eksempelvis en helingsproces i forbindelse med et sår, udrensning af en muskel eller reduktion af inflammation i et led. - Dette er baggrunden for hvorfor laserterapi virker.

    Ud over de nævnte funktioner, er laser et meget effektivt alternativ til behandling med nåle i akupunktur. Vi kan påvirke alle akupunkturpunkter med en speciel linse på laserapperaturet, og derved opnå samme effekt, som hvis vi ville påvirke vævet med nåle.

    Vi bruger ikke laser til behandling af sygdomme eller andre fysiske lidelser. Her henviser vi i stedet til dyrlægen.Vi bruger kun laser som en effektivt supplement/hjælpemiddel til massage og fysioterapi.

    Vi har den nyeste teknologi inden for laser-udstyr. En stærk klasse IV laser fra LightCure, som kan indstilles specifikt til din hund eller hest. Desuden har vi en mindre klasse 3B-laser fra PowerMedic til flere overfladiske problemstillinger.


Thermografi





Vi tilbyder thermografisk tjek af din hest eller hund i forbindelse med fysisk terapi.

Inden vi kan gå i gang med at afhjælpe eventuelle fysiske udfordringer, er det vigtigt at forholde os konkret til hvilke ubalancer der er i kroppen. Dette gøres normalt gennem en kombination af ganganalyse, bevægelsestest og palpation.
Det er dog ikke alt der viser sig ved de gængse metoder.
I nogle tilfælde er der brug for røngten eller scanning (henvisning til dyrlæge), inden vi med sikkerhed ved hvad der er galt. I andre tilfælde kan thermografi være med til at afløre, samt afsløre noget, som vi ikke nødvendigvis kan se på gang eller mærke med fingrene og dermed afgøre om vi kan gå i gag med at arbejde, eller vi bør henvise til dyrlægen.

Thermografi er en relativ ny teknologi, hvor vi kan tage et billede af dyret med et specielt varmefølsomt kamera. Varmeudsving omkring led, muskler eller bestemt områder kan indikere, at noget ikke er som det skal være. Eksempelvis indikerer forhøjet temperatur ofte inflammation (irritation) omkring hvirvler, led eller muskler, mens lav temperatur kan indikere begrænset cirkualtion. Temperaturerne er illustreret gennem farver.


Dette billede af et sæt forben, afslører mere varme i det ene ben end i det andet. Vi ved ikke med sikkerhed hvorfor dette forholder sig sådan, men det fortæller, at hesten ikke bruger sine forben ens, og at dette kan være årsag til hestens rygproblemer. Hesten er ren i bøjeprøve, og før billedet havde vi ingen mistanke om betydelige problemer i forbenene. Billedet giver anledning til yderligere undersøgelse/behandling med fokus på forben, som vi ellers ikke ville have inddraget i undersøgelse/terapi.



Et sæt forben som bruges ens, viser ikke nogen temperaturforskel fra det ene til det andet.



Dette billede viser øget temperatur omkring hestens lændehvivler. I dette tilfælde bekræfter det, at det er dette område vi kan koncentrere os om, for at udrede årsagen til hestens stive bevægemønster.



Dette billede viser en mindre assymetri i måden hesten bruger sin brystmuskulatur på. Dette viste sig at være årsagen til, at hesten spænder meget i ryggen og viser tydeligt ubehag ved ridning. I dette tilfælde var løsningen simpel - massage af brystmukulatur og sko på forbenene. Skoene gjorde, at hesten begyndte at bevæge sin forpart mere symmetrisk og rygspændingerne med tilhørende symptomer forsvandt hurtigt. Igen viste thermografien noget, som vi ikke umiddelbart kunne finde uden



På dette billede ser vi igen irritation omkring både ryghvirvler og lændehvivler. Ud for lændehvivlerne, er den forhøjede temperatur assymetrisk. Dette indikerer at en eller flere lændehvivler ikke bevæger sig lige.



Ud over at bruge thermogafien i forbindelse med undersøgelser, kan det også bruges til at følge et terapi- eller genoptrænningsforløb. Eksempelvis har en hest en høj grad af spænding og nedsat bevægelighed i ryggen - vi går i gang med at løsne problemet og tager et billede af skaden en gang om ugen i forbindelse med forløbet. Vi kan således følge udviklingen, og på den måde vurdere effekten af forløbet, samt få indikationer om hvorvidt noget kan eller bør gøres anderledes.



I tillæg til ovenstående terapiformer, hjælpemidler og redskaber, har vi en lang række supplerende muligheder i værktøjskassen. Herunder:



Supplerende mekaniske værktøjer (BEMER, VETROSTIM, ACTIVATOR, ELEKTROSTIMULERING m.m.)

Sadeltjek - hest (evt. med port lewis impressionpad eller hjælp fra thermografi)

Mulighed for rådgivning vedr. genoptræning eller ændring i træning (følg menuen ovenfor og se mere)

Rådgivning omkring ernæring og kosttilskud

Mulighed for henvisning til dyrlæge

Akupressur




RING 31 20 35 20

v/ Bettina hvidemose



Kringelhøjvej 12, 9850 Hirtshals
info@dyreterapi.dk