I forbindelse med anden fysisk terapi, eksempelvis massage og kranio sakral terapi, giver vi ofte ejeren fysioterapeutiske-øvelser til hesten, som equipagen skal træne mellem vi ses. Der kan eksempelvis være tale om koordinationsøvelser, udstrækning,træning af smidighed, (genop)træning af bestemte muskelgrupper eller såkaldt "proprioceptorisk træning" på andet underlag, som hjælper hesten ind i nogle mere hensigtsmæssige bevægemønstre.